REM søvn og søvncyklus

Hvad er REM søvn?

REM står for rapid eye movement, de hurtige øjenbevægelser, som Aserinsky og Kleitman lagde mærke til i begyndelsen af halvtredserne hos sovende, de havde koblet til måleudstyr. Øjnene bevægede sig i ryk under lukkede låg, og vækkede man folk netop der, kunne de fortælle om en drøm. Det var første gang, drømme kunne knyttes til noget målbart i stedet for kun til det, folk huskede om morgenen.

Fasen er mærkelig at se på. Hjerneaktiviteten minder mere om vågen tilstand end om dyb søvn, pulsen og vejrtrækningen bliver uregelmæssige, og alligevel ligger kroppen slappere end i nogen anden del af natten. Det er en tilstand med næsten vågen hjerne i en slukket krop, og det er den kombination, der gør drømmene så levende, uden at de bliver udført.

Det er samtidig værd at holde fast i, at drømme ikke er forbeholdt REM søvn. Også den lette søvn giver mentalt indhold, men det er oftere kortere, mere tankelignende og lettere at glemme. Det, der adskiller REM søvn, er intensiteten og den sammenhængende historie, ikke drømmen i sig selv.

Søvncyklus: nattens fire til fem runder

Søvnen er ikke en jævn flade, du synker ned i og stiger op fra. Den er bygget af cyklusser på omtrent halvanden time, og hver cyklus går gennem let søvn, dyb søvn og REM søvn, før den begynder forfra. En almindelig nat rummer fire eller fem runder, og mellem dem ligger korte opvågninger, som du sjældent husker.

Det afgørende er, at runderne ikke ligner hinanden. Den første cyklus er domineret af dyb søvn, og REM perioden i den er kort. Mod morgenen er det omvendt: den dybe søvn er næsten væk, og REM perioderne er blevet lange. Nattens første del er med andre ord kroppens restitution, og den sidste del er drømmenes.

Den skævhed forklarer en række hverdagsting. Den forklarer, hvorfor du oftest husker en drøm fra de sidste timer før vækkeuret, hvorfor det er så svært at vække nogen en time efter sengetid, og hvorfor en nat, du afkorter i den forkerte ende, rammer REM søvn hårdere end dyb søvn. Sover du fem timer i stedet for otte, er det ikke en femottendedel af hver fase, du mister.

Stadierne, et ad gangen

Søvnen deles i dag i let søvn, dyb søvn og REM søvn, hvor den lette søvn igen har to niveauer. De hænger sammen som trin på en trappe, du går op og ned ad flere gange i løbet af natten.

• Indsovning. Få minutter, hvor tankerne bliver billeder, og musklerne giver efter. Her hører de små ryk hjemme, og fornemmelsen af at træde ved siden af et trin.
• Let søvn. Den største del af natten. Lydtærsklen stiger, men du er stadig til at vække, og mange, der mener, at de lå vågne, lå faktisk her.
• Dyb søvn. Langsom hjerneaktivitet, tungt og svært at vække. Ligger først på natten, og det er her, de ufuldstændige opvågninger som søvngængeri opstår.
• REM søvn. Hurtige øjenbevægelser, livlige drømme, slappe muskler. Korte perioder først på natten, lange til sidst.

Opdelingen er en måleaftale og ikke fire forskellige slags søvn. Overgangene glider, og hjernen kan have gang i noget, der hører til et stadie, mens resten af den er i et andet. Netop det overlap er forklaringen bag flere af de fænomener, der ellers virker uforklarlige.

Derfor hører de livligste drømme til REM søvn

Under REM søvn er de dele af hjernen, der arbejder med syn, bevægelse og følelser, meget aktive, mens den styring, der normalt holder orden på rækkefølge og rimelighed, er dæmpet. Resultatet er en fortælling med stærke billeder og stærke følelser, som samtidig accepterer det umulige uden at protestere. Først i vågen tilstand lægger du mærke til, at køkkenet også var en skolegård.

Det er også grunden til, at drømmen føles virkelig, mens den foregår. Der er ingen kritisk instans, der kan holde den op mod noget andet. Netop den mangel er det, de færreste nogensinde bemærker indefra, og det er undtagelsen fra den regel, der hedder lucid dreaming.

Vil du vide, hvorfor drømmene findes, og hvad de kan være til for, ligger gennemgangen af forklaringerne på siden om hvorfor vi drømmer.

Hvorfor kroppen ligger stille

Under REM søvn kobles musklerne i arme, ben og krop fra. Signalerne til dem bliver hæmmet, så det, der foregår i drømmen, bliver ved med at foregå i drømmen. Åndedrætsmusklerne og øjenmusklerne er undtaget, og det er netop derfor, øjnene kan ses bevæge sig, mens resten ligger slapt.

Frakoblingen følger ikke altid bevidstheden præcist. Vågner du, før den slipper, kan du ligge et stykke tid uden at kunne røre dig, og det er det, der kaldes søvnparalyse. Går det den anden vej, og frakoblingen svigter, mens drømmen kører, kan den sovende slå ud, tale højt eller rejse sig. Den form optræder oftest sidst på natten, hvor REM søvn fylder mest, og den bør tages op med egen læge, især hvis nogen kan komme til skade.

Hvad REM søvn gør for hukommelse og følelser

Søvnen arbejder med dagens materiale, og faserne gør det ikke på samme måde. Dyb søvn ser ud til at feste det, du har lært, mens REM søvn knytter det til det, du vidste i forvejen, og sorterer i det følelsesmæssige, der fulgte med. Det er den bedste beskrivelse, forskningen kan give, og den er grovere, end man kunne ønske sig.

Den praktiske konsekvens er til gengæld klar nok. En kort nat koster mest i den ende, hvor REM søvn ligger, og det er sjældent regnestykker eller faktastof, der halter bagefter. Det er humøret, tålmodigheden og evnen til at tage ting uden at reagere kraftigt. Mange kender det som at være tyndhudet efter dårlig søvn, og det er en rimelig beskrivelse af, hvad der mangler.

Det, der forstyrrer REM søvn

Fasen er sårbar over for et par helt almindelige ting. Alkohol dæmper den først på natten og lader den vende forstærket tilbage mod morgenen. Flere lægemidler påvirker den, både når de sættes i gang og når de trappes ud, og det gælder blandt andet midler mod depression og visse midler mod blodtryk. Står drømmene om af sig selv i samme uger, som noget nyt blev sat i gang, er tidssammenfaldet værd at tage med til egen læge. Stop aldrig selv en behandling, der er ordineret.

Dernæst kommer tiderne. Skifteholdsarbejde, rejser over tidszoner og uregelmæssige sengetider flytter fasen i forhold til døgnet, og søvnmangel presser den sammen. Når du derefter sover ud, kommer den igen med ekstra vægt, og en nat med usædvanlig mange og voldsomme drømme efter en periode med for lidt søvn er sjældent noget mystisk. Det er regnskabet, der bliver gjort op.

Hvornår det er værd at tale med en læge

Det meste af det, der sker i REM søvn, hører til almindelig søvn og kræver ingenting. Nogle ting gør. Vedvarende træthed om dagen, selvom natten er lang nok, hører i lægens stol. Det samme gælder, hvis en partner har bemærket pauser i vejrtrækningen eller kraftig snorken, og hvis du udfører bevægelser i søvnen, som nogen kan komme til skade af.

Husker du meget lidt af dine drømme, er det derimod normalt og ikke et tegn på noget. Hvorfor det er så svært, og hvad der faktisk flytter noget, står på siden om at huske drømme. Vågner du derimod ofte af ubehagelige drømme, hører det hjemme under mareridt.

Ofte stillede spørgsmål om REM søvn

Læs mere

• Mareridt
• Drømmetydning
• Søvnparalyse
• Lucid dreaming