Huske drømme: derfor forsvinder de så hurtigt

Hvorfor drømme er så svære at holde fast

Udgangspunktet er, at du drømmer flere gange hver nat, også de nætter hvor du er overbevist om, at du ikke har drømt noget. Det er vist igen og igen ved at vække folk midt i en drømmeperiode: næsten alle kan så fortælle om noget, uanset hvad de ellers mener om deres drømme. Problemet er altså ikke, at drømmene udebliver. Det er, at de ikke bliver gemt.

Under søvnen arbejder de systemer, der lagrer nye oplevelser, anderledes end i vågen tilstand, og en drøm bliver ikke skrevet ned undervejs. Den skal fanges i selve overgangen til vågenhed, og den overgang er kort. Går du direkte fra drøm til at sætte fødderne på gulvet og tænke på dagen, er der ikke tid til at noget bliver holdt fast.

Det forklarer også den særlige oplevelse, mange kender: at kunne mærke, at der var noget, uden at kunne nå det. Følelsen fra drømmen holder sig længere end indholdet, fordi den sidder et andet sted. Det er ikke fortrængning. Det er en halvfærdig lagring.

Opvågningerne er nøglen

Jo tættere din opvågning ligger på en drømmeperiode, jo mere husker du. Det er den enkeltstående vigtigste faktor, og den blev vist allerede i halvtredserne, da Dement og Kleitman vækkede forsøgspersoner på forskellige tidspunkter og sammenlignede, hvad de kunne fortælle.

Derfor har REM søvn og søvncyklus direkte betydning for, hvad du husker. REM perioderne bliver længere mod morgenen, så nattens sidste timer har både mest drømmetid og de letteste opvågninger. Det er hele grunden til, at morgenens drøm er den, du kender, mens nattens tre eller fire andre drømme aldrig bliver opdaget.

At drømme meget, og hvad følelsen egentlig måler

Mange oplever perioder, hvor de synes, de drømmer usædvanligt meget. Den oplevelse er virkelig nok, men den måler sjældent drømmene. Mængden af drømmetid ændrer sig ikke meget fra nat til nat. Antallet af opvågninger gør, og hver opvågning er en lejlighed til at huske.

Det er derfor, en periode med stress, en forkølelse, et varmt soveværelse, et spædbarn i huset eller en aften med alkohol kan give fornemmelsen af pludselig at drømme hele natten. Søvnen er blevet mere opstykket, og du er kommet til at overvære noget, der foregik hele tiden. Beskrivelsen drømmer meget er altså oftere en beskrivelse af søvnens sammenhæng end af drømmene.

Det samme gælder efter en periode med for lidt søvn. Når du endelig får sovet ud, kommer REM søvn tilbage med ekstra vægt, og en nat med usædvanligt mange og intense drømme er ikke mystisk. Det er regnskabet, der bliver gjort op.

Det, der faktisk øger hukommelsen

Metoderne er få, og de er ikke særlig spændende. De virker til gengæld, og de virker hurtigt. De fleste bemærker forskel inden for et par uger.

• Bliv liggende stille. Flyt ikke hovedet og åbn ikke øjnene det første minut. Stillingen fra søvnen ser ud til at holde resten af drømmen inden for rækkevidde.
• Skriv eller indtal med det samme. Blok og blyant ved sengen eller telefonens diktafon. Nøgleord er nok, hele sætninger er spildtid i det øjeblik.
• Hav en hensigt, inden du falder i søvn. At beslutte, at du vil huske noget i morgen, er den enkleste og en af de mest virksomme ting, der findes på listen.
• Hold en fast vækketid. En regelmæssig opvågning falder oftere tæt på en REM periode end en tilfældig.
• Undgå at tjekke telefonen først. Det er den mest effektive måde at slette en drøm på. Ny information fylder pladsen, inden drømmen er gemt.
• Sov længe nok. En afkortet nat rammer netop de sidste, lange REM perioder, altså der hvor det, du kunne have husket, ligger.

Hvad en drømmedagbog kan og ikke kan

Dagbogen er det, der flytter mest, og mekanismen er ligetil. Når noget skal skrives ned hver morgen, begynder opmærksomheden at vente på drømmen allerede i opvågningen. Det er ikke hukommelsen, der bliver bedre. Det er fangsten.

Den har til gengæld også en grænse, som er værd at kende. Dagbogen gør dig ikke bedre til at tyde, og en lang række nedskrevne drømme er ikke i sig selv en indsigt. Det, den giver, er materiale nok til at kunne se mønstre over uger i stedet for at diskutere en enkelt nat, og det er netop den slags materiale, drømmetydning har brug for for ikke at blive gætværk.

Det er desuden den forudsætning, der ligger under forsøg på lucid dreaming. Du kan ikke bemærke, at noget i en drøm er umuligt, hvis du ikke kender dine egne drømme godt nok til at vide, hvad der plejer at ske i dem.

Når du husker for meget

Der findes også den modsatte situation, og den bliver sjældent nævnt. Husker du pludselig flere drømme hver nat, uden at have gjort noget for det, er den mest sandsynlige forklaring, at søvnen er blevet brudt op. Mange opvågninger giver mange huskede drømme, og prisen betales om dagen i form af træthed.

Er de drømme, du vågner af, samtidig ubehagelige, hører det under mareridt, og der er søvnen det rigtige sted at begynde frem for indholdet. Et godt tegn på, at det er den vej, det går, er, at drømmene føles flere og voldsommere samtidig med, at du er mere træt og ikke mindre.

Forskellene mellem mennesker

Hvor meget folk husker, varierer kraftigt og ret stabilt. Nogle har altid haft flere drømme at fortælle om end andre, uden at der ligger en indsats bag. Sammenstillinger af undersøgelser har vist forskelle mellem grupper, blandt andet mellem kvinder og mænd og mellem aldre, og de er konsekvente nok til at tages alvorligt.

Forklaringerne, der er foreslået, handler dels om søvnen, altså hvor let man vågner og hvor ofte, dels om interesse og opmærksomhed, altså hvor meget man plejer at bemærke af sit eget indre. Ingen af dem er afgjort. Det praktiske er, at du kan arbejde med den anden del og kun delvist med den første.

Når det er søvnen og ikke hukommelsen

For det meste er svaret på dette emne beroligende: det er normalt at glemme næsten alt, og det kræver ingenting. Nogle mønstre er alligevel værd at nævne for egen læge. Vågner du mange gange hver nat uden at vide hvorfor, er du træt om dagen selvom natten var lang nok, eller har en partner bemærket kraftig snorken eller pauser i vejrtrækningen, er det søvnen og ikke drømmene, der er spørgsmålet.

Vil du i stedet vide, hvad det hele foregår for, ligger gennemgangen af forklaringerne under hvorfor vi drømmer.

Ofte stillede spørgsmål om at huske drømme

Læs mere

• REM-søvn og søvncyklus
• Mareridt
• Drømmetydning
• Søvnparalyse