Mareridt: hvorfor de kommer, og hvad der hjælper

Hvad er et mareridt?

Et mareridt er en drøm med stærkt ubehageligt indhold, som vækker dig, og som du kan huske, når du er vågen. Det er de to sidste led, der gør den til et mareridt. En drøm kan være grim uden at tælle med, hvis du sover videre gennem den og ikke har den med om morgenen. Den slags kaldes i forskningen ubehagelige drømme, og de er langt mere almindelige end mareridt.

Du er desuden orienteret med det samme, når du vågner. Du ved, hvor du er, du ved, at det var en drøm, og du kan fortælle, hvad der skete. Det er den praktiske forskel til natteskræk, og den har betydning, fordi de to ting har forskellige årsager og håndteres forskelligt.

Levin og Nielsen beskriver mareridt som et spektrum og ikke som et spørgsmål om enten eller. I den ene ende ligger ubehagelige drømme, der ikke vækker, i midten mareridtet, og i den anden ende drømme efter en svær hændelse, hvor noget virkeligt spilles om næsten uændret. Det er den samme mekanisme hele vejen, med forskellig belastning.

Derfor kommer de i nattens sidste timer

Mareridt hører hjemme i REM søvn, fasen hvor drømmene er livligst. REM perioderne er korte i begyndelsen af natten og bliver længere og tættere mod morgenen, og det er derfor, ubehagelige drømme oftere optræder i nattens anden halvdel end i de første timer.

Det forklarer også noget, der ellers virker urimeligt: at en periode med for lidt søvn giver flere mareridt og ikke færre. Når søvnen har været kort i flere nætter, kommer REM søvn tilbage med ekstra vægt, så snart du får sovet ud. Flere og længere REM perioder betyder flere lejligheder til at vågne midt i en drøm, og hver sådan opvågning er samtidig en lejlighed til at huske den.

De almindelige årsager

De fleste mareridt kan spores til noget af det følgende, og ofte virker flere ting sammen. Det er derfor, det betaler sig at begynde med det, der er lettest at ændre, før man leder efter dybere betydninger.

• Pres og uro. Mareridtene følger de hårde perioder og handler tit om at blive jaget, komme for sent eller miste overblikket.
• Søvnmangel og skæve tider. Korte nætter, skifteholdsarbejde og flere sene aftener i træk gør drømmene både flere og kraftigere.
• Alkohol om aftenen. Du falder let i søvn og vågner tidligt med livlige, ubehagelige drømme, når stoffet er ude af kroppen.
• Lægemidler og udtrapning. Drømmene skiftede karakter, da noget blev sat i gang, sat op eller trappet ned.
• Svære hændelser. Den samme hændelse vender tilbage, nogle gange næsten uændret, og følelsen følger med ind i dagen.
• Feber og sygdom. Korte perioder med forvirrede, intense drømme, som forsvinder sammen med febren.
• Pauser i vejrtrækningen. Drømme om at blive kvalt eller ikke få luft, ofte sammen med snorken og træthed om dagen. Det er et lægeligt spørgsmål og ikke et tydningsspørgsmål.

Flere af punkterne handler om søvnen selv og ikke om psyken. En del af det, der oplevet indefra føles som flere mareridt, er i virkeligheden flere lejligheder til at huske dem.

Mareridt eller natteskræk?

Det, der uroliger forældre mest, er sjældent mareridtene, men natteskræk. Et barn med natteskræk sætter sig op i sengen, skriger eller ser rædselsslagen ud, er ikke til at få kontakt med og falder i søvn igen uden at huske noget. Det ser langt værre ud, end det er.

Forskellene er til at bruge. Natteskræk kommer tidligt på natten og ud af den dybe søvn, altså uden for REM søvn, og episoden efterlader intet minde. Mareridtet kommer sent på natten, personen vågner, er kontaktbar med det samme og kan fortælle om drømmen bagefter. Natteskræk hører derfor sammen med søvngængeri og søvnsnak, hvor den også er beskrevet, og ikke med drømmene.

Den praktiske forskel om natten er simpel. Et barn, der vågner af et mareridt, skal trøstes og have sat ord på, at det var en drøm. Et barn midt i en natteskræk skal ikke vækkes, men holdes i sikkerhed, indtil episoden er ovre.

Mareridt hos børn

Mareridt er en normal del af barndommen. De begynder som regel i børnehavealderen, omtrent når fantasien og evnen til at forestille sig farer udvikler sig, og de er hyppigst i børnehave og de første skoleår. Derefter aftager de af sig selv for de allerfleste.

Indholdet følger alderen. De mindste drømmer om dyr, mørke og om at blive forladt. Lidt senere kommer monstre og opdigtede skikkelser, og i skolealderen glider drømmene over mod det, der faktisk kunne ske: at komme væk fra de voksne, at nogen bliver vred, at ikke kunne klare noget. Det er den samme udvikling som i vågen tilstand, blot om natten.

Hvornår bliver mareridt et problem?

Enkeltstående mareridt kræver ingenting. Grænsen går ikke ved et bestemt antal, men ved hvad de gør med dagene. I ICSD-3 beskrives mareridtsforstyrrelse som tilbagevendende mareridt, der vækker, og som giver følger i vågen tilstand: træthed, nedtrykthed, besvær med at koncentrere sig, uro om aftenen eller at man begynder at udskyde sengetiden for at slippe for at falde i søvn.

Det sidste er det tydeligste tegn. Når nogen begynder at undgå sin egen seng, er mareridtene gået fra at være et natligt ubehag til at styre døgnet. Så bliver søvnmanglen en årsag i sig selv, og en cirkel er i gang: mindre søvn giver tættere REM søvn mod morgenen, det giver flere mareridt, og det giver endnu mindre søvn.

Hvad der hjælper

Begynd altid i søvnen. Faste tider, en nat der er lang nok og en rolig sidste halve time gør mere ved mareridt end nogen tydningsmetode, fordi de fjerner den ubalance i REM søvn, som ligger bag en stor del af dem.

Ved tilbagevendende mareridt er den metode, der har bedst opbakning, den som Krakow og Zadra har beskrevet under navnet Imagery Rehearsal Therapy. Princippet er enkelt: skriv mareridtet ned i vågen tilstand, lav det om til noget, du kan holde til, gerne allerede før det værste sker, og forestil dig derefter den nye version nogle minutter om dagen. Du behandler ikke drømmen som en besked, men som et manuskript, der kan skrives om. Metoden bruges klinisk og kan prøves selv, men efter en svær hændelse bør den gøres med støtte.

Er årsagen uafklarede følelser fra dagen, er aftenen det rigtige sted at gribe ind. Læg bekymringerne på papir ved køkkenbordet i stedet for i sengen, og lad de sidste minutter inden søvn være med vilje kedelige. Drømmen arbejder med det nyeste materiale, den har fået.

Lægemidler og mareridt

Livlige drømme og mareridt er en kendt bivirkning for flere lægemiddelgrupper, og mekanismen er som regel den samme: midlet ændrer, hvor meget REM søvn du får, eller hvordan de signalstoffer, der styrer drømmene, balancerer. Det gælder både når en behandling sættes i gang, og når den trappes ud. Blandt de grupper, hvor drømmeforandringer er beskrevet i indlægssedler, er midler mod depression, visse blodtryksmidler, melatonin, dopaminpåvirkende behandling, binyrebarkhormon i højere doser og nikotinplaster, der sidder på om natten.

Det afgørende er tidssammenfaldet. Ændrede drømmene karakter inden for nogle uger efter, at noget blev sat i gang, sat op eller trappet ned, er midlet en rimelig mistænkt. Læs indlægssedlen, skriv datoerne ned og tag dem med til egen læge eller apoteket. Stop aldrig selv en ordineret behandling på grund af drømme. For flere af grupperne er pludseligt ophør i sig selv en grund til, at drømmene bliver værre.

Ofte stillede spørgsmål om mareridt

Læs mere

• REM-søvn og søvncyklus
• Drømmetydning
• Søvnparalyse
• Lucid dreaming