Søvngængeri og søvnsnak

Hvad søvngængeri er

Søvngængeri er at udføre handlinger, mens man sover. Spændvidden er stor. Det kan være at sætte sig op i sengen og se sig omkring, at gå ud på gangen, at flytte ting, at klæde sig på eller i sjældne tilfælde at forlade boligen. Øjnene er oftest åbne, men blikket er tomt, og personen svarer enten ikke eller svarer noget, der ikke hænger sammen.

Handlingerne har en indbygget ulogik, som er det tydeligste kendetegn. Bevægelserne er nogenlunde velkoordinerede, men formålet mangler, og ting bliver gjort halvt eller på det forkerte sted. Nogen hælder vand i en skuffe eller står og kigger ind i et skab. Det ligner vågen adfærd udefra og er det ikke indefra.

Søvnsnak, det almindeligste af dem alle

At tale i søvne er langt mere udbredt end at gå i søvne, og det er noget nær harmløst. Det går fra uforståelige stavelser til hele sætninger, der kan lyde helt almindelige, og det varer sjældent længe. Det optræder både i den dybe søvn og i lettere søvn, og det kan også optræde i forlængelse af en drøm.

En ting er værd at slå fast, fordi den giver anledning til uro: det, der bliver sagt i søvne, er ikke en pålidelig kilde til noget. Sætningerne er brudstykker, ofte helt uden sammenhæng med noget virkeligt, og de kan hverken bruges som tilståelser eller som afsløringer. Den der har talt, husker som regel intet og kan derfor ikke selv gøre rede for det.

Derfor sker det tidligt på natten

Søvngængeri opstår ud af den dybe søvn, og den dybe søvn fylder mest i den første tredjedel af natten. Det er grunden til, at episoderne typisk ligger en til tre timer efter sengetid, og at de næsten aldrig ligger lige før man skal op. Mod morgenen er den dybe søvn stort set væk og erstattet af REM søvn, hvor musklerne er koblet fra og den slags bevægelser ikke er mulige.

Det, der sker, beskrives i dag som en ufuldstændig opvågning. Hjernen forlader ikke den dybe søvn på en gang. De områder, der styrer bevægelse, kommer i gang, mens de områder, der står for bevidsthed, dømmekraft og hukommelse, bliver tilbage i søvnen. Tilstanden er derfor hverken søvn eller vågenhed, men begge dele i forskellige dele af hjernen samtidig.

Det er samtidig forklaringen på det, der ellers er svært at forstå: at nogen kan åbne en dør og gå ned en trappe uden at vide det. Motorikken har ikke brug for bevidstheden for at fungere. Den har bare brug for, at ingen stopper den.

Natteskræk hører til samme familie

Natteskræk er den tredje i selskabet og bygget af samme materiale. En episode begynder som regel brat: personen, oftest et barn, sætter sig op, skriger eller ser rædselsslagen ud, har hurtig puls og sveder, er ikke til at få kontakt med og kan ikke trøstes undervejs. Efter nogle minutter falder det til, og vedkommende sover videre.

Mekanismen er den samme som ved søvngængeri. Også natteskræk er en ufuldstændig opvågning ud af den dybe søvn, altså uden for REM søvn, den ligger tidligt på natten, og den der har haft en episode husker intet af den bagefter. Det er derfor, de to ting beskrives sammen, og det er derfor, de ofte optræder hos samme person og i samme perioder.

Netop hukommelsen er det, der gør forskellen mod mareridt praktisk brugbar. Den der vågner af et mareridt er orienteret med det samme, kan fortælle hvad der skete og vil gerne trøstes. Den der er midt i en natteskræk er utilgængelig og har bagefter ingen oplevelse at fortælle om. Et mareridt kommer desuden sent på natten og natteskræk tidligt. Ser det meget værre ud, end den sovende selv oplever det, er det som regel natteskræk.

Det, der udløser en episode

Anlægget er der eller er der ikke, og det ligger ofte i familien. Hvorvidt en episode faktisk opstår en bestemt nat, afhænger derimod af omstændigheder, og dem kan man gøre noget ved.

• Søvnmangel. Den hyppigste udløser af alle, fordi en kort nat gør den dybe søvn tungere og opvågningen mere besværlig.
• Feber og sygdom. Hos børn er det den klassiske anledning, og episoderne forsvinder sammen med febren.
• Alkohol. Ændrer nattens første timer, altså netop den del, hvor episoderne hører hjemme.
• Uregelmæssige sengetider. Skifteholdsarbejde, rejser og sene aftener i træk flytter den dybe søvn i forhold til døgnet.
• Forstyrrelser på det forkerte tidspunkt. Lyde, berøring, en telefon eller en fuld blære kan starte den ufuldstændige opvågning.
• Visse lægemidler. Nogle midler, der påvirker søvnen, er beskrevet i sammenhæng med episoderne. Læs indlægssedlen og tag et tidssammenfald op med egen læge frem for selv at ændre noget.

Børn og voksne

Søvngængeri er mest almindeligt i barndommen, og det hænger sammen med, at børn har mere dyb søvn end voksne. Episoderne begynder typisk i skolealderen og aftager derefter af sig selv. For de allerfleste er det overstået uden at nogen har gjort andet end at lukke en dør.

Hos voksne er billedet et andet. Det kan være en fortsættelse af noget, der har været der siden barndommen, og det er ikke bekymrende i sig selv. Begynder det derimod helt nyt i voksenalderen, eller ændrer episoderne karakter, bliver hyppigere eller mere voldsomme, er det en oplysning, der hører i lægens stol. Det er ikke noget, man selv skal vurdere.

Sådan gør du natten sikker

Det vigtigste er ikke at stoppe episoderne, men at sørge for, at de ikke kan ende dårligt. Rækkefølgen er praktisk: først sikkerheden, derefter søvnen.

• Lås hoveddør og altandør, og hæng nøglen et andet sted end i låsen.
• Sæt en gitterport ved trapper, hvis et barn har episoder.
• Flyt skarpe ting, glas og ledninger væk fra gulvet på vejen til døren.
• Lad en søvngænger sove nederst, hvis der er køjesenge.
• Hold faste sengetider og sørg for, at natten er lang nok. Det er den enkeltstående ting, der hjælper mest.
• Følg personen roligt tilbage til sengen i stedet for at vække og diskutere.

Det er desuden værd at tale om det i dagslys, hvis det er et barn. De fleste bliver urolige over at høre, at de har gjort noget, de intet husker af, og det hjælper at få at vide, at kroppen bare kom i gang lidt før hovedet, og at det ikke betyder noget om dem.

Hvornår det hører hjemme hos egen læge

Enkelte episoder i en periode med for lidt søvn eller med feber kræver ingenting ud over en sikker bolig. Der er til gengæld nogle situationer, hvor en samtale med egen læge er på sin plads: når episoderne kommer ofte, når de fører til skader, når nogen forlader boligen eller kommer i nærheden af en bil, når søvngængeri begynder først i voksenalderen, eller når den sovende er usædvanligt træt om dagen.

Det samme gælder, hvis nogen udfører tydelige bevægelser sent på natten og samtidig kan fortælle om en drøm, der passer til bevægelserne. Det hører ikke til den dybe søvn og skal vurderes for sig. Er der sket en skade, og er lægen lukket, er det lægevagten, og ved akut fare 112.

Ofte stillede spørgsmål om søvngængeri

Læs mere

• REM-søvn og søvncyklus
• Mareridt
• Drømmetydning
• Søvnparalyse