Hvad lucid dreaming er
Lucid dreaming er en drøm, hvor du undervejs bliver klar over, at du drømmer. Det er hele definitionen. Erkendelsen kommer typisk af noget, der ikke hænger sammen: et rum der skifter, en person der ikke kan være der, en tekst der ikke vil stå stille. I stedet for at drømmen fortsætter som før, eller at du vågner, bliver du liggende i den og ved samtidig, hvad den er.
Det er værd at skille to ting, som ofte slås sammen. Erkendelsen er den ene. Kontrollen, altså at kunne bestemme, hvad der derefter sker, er den anden, og den er næsten altid mere begrænset end forventningen. Mange kan ændre retning eller beslutte at gøre noget bestemt, men drømmen bliver ved med at have sine egne indfald, og mange klardrømme ender med at drømmeren simpelthen vågner.
Klardrøm, det danske ord
Det engelske udtryk er det, folk søger på, men ordet klardrøm dækker det samme og er ældre på dansk. Lucid betyder klar, altså klar i hovedet, og udtrykket kommer fra den hollandske læge Frederik van Eeden, som brugte det i begyndelsen af forrige århundrede om netop den tilstand. Begge ord bruges på denne side, fordi begge bruges i praksis.
Det, der er vist i laboratoriet
Emnet var længe umuligt at undersøge, fordi påstanden kun kunne komme fra drømmeren selv om morgenen. Det ændrede sig i begyndelsen af firserne. LaBerge og kolleger aftalte med forsøgspersoner, at de skulle give et bestemt mønster af øjenbevægelser i det øjeblik, de blev klar over, at de drømte. Øjenmusklerne er som de eneste ikke koblet fra under REM søvn, så signalet kunne gå igennem, og det kunne læses på udstyret, mens målingerne viste REM søvn.
Senere arbejde har beskrevet tilstanden som en blanding. Voss og kolleger fandt, at hjerneaktiviteten under klardrømme har træk af både vågenhed og almindelig REM søvn på samme tid, altså ikke er en af dem med noget oveni. Det passer med, hvordan det beskrives indefra: drømmen er der stadig i fuld styrke, men du er kommet til stede i den.
Derfor sker det oftest sidst på natten
Klardrømme optræder i REM søvn, og REM perioderne er korte i begyndelsen af natten og lange mod morgenen. De sidste timer før du skal op rummer derfor både mest drømmetid og de letteste opvågninger, og det er præcis de betingelser, erkendelsen har brug for.
Det er også baggrunden for, at næsten alle teknikker arbejder i den ende af natten. Enhver metode, der bygger på at vågne kort og falde i søvn igen, er i praksis en metode til at komme direkte ind i en lang REM periode med bevidstheden halvt tændt.
De teknikker, der er undersøgt
Stumbrys og kolleger gennemgik i 2012 den forskning, der fandtes om metoder til at fremkalde klardrømme, og konklusionen var nøgtern: ingen teknik er pålidelig, nogle er bedre undersøgt end andre, og undersøgelserne er små. Det er værd at have med, når man møder lister med sikre metoder.
- Drømmedagbog. Grundlaget under alt det andet. Du kan ikke bemærke, at noget er umuligt, hvis du ikke husker nok af dine drømme til at kende dem.
- Virkelighedstjek. Faste, små prøver i løbet af dagen, hvor du spørger, om du drømmer, og ser efter noget, der ikke opfører sig som det skal. Vanen er det, der skal følge med ind i drømmen.
- Hensigt før søvn. At lægge sig med en bestemt formuleret hensigt om at bemærke, at man drømmer, og gerne med en konkret drøm fra tidligere i tankerne. Det er den metode, der er bedst beskrevet i litteraturen.
- Vågen pause midt i natten. At stå op kort efter nogle timers søvn, være vågen et stykke tid og derefter lægge sig igen. Det virker for mange og koster søvn for alle.
Det, der går igen hos dem, det lykkes for, er ikke en bestemt teknik, men at de allerede husker deres drømme godt. Derfor er vejen for de fleste at begynde med at huske drømme og lade resten komme bagefter.
Hvad det kan bruges til
Den anvendelse, der har klarest begrundelse, handler om mareridt. Et tilbagevendende mareridt mister en del af sin kraft, i samme øjeblik drømmeren bliver klar over, at det er en drøm, og nogle kan derfra ændre forløbet. Det bruges i nogle kliniske sammenhænge, ofte i forlængelse af metoden, hvor drømmens slutning skrives om i vågen tilstand.
De øvrige anvendelser skal der være mere skeptisk til. Påstande om, at klardrømme kan bruges til at træne færdigheder, løse problemer eller få indsigt, er beskrevet mange steder, men grundlaget er beretninger og små undersøgelser. At det kan være interessant og værd at prøve, er en anden sag end at det virker.
Prisen, som sjældent står i vejledningerne
Det mest håndfaste problem er søvnen. De metoder, der bygger på at bryde natten over, giver mindre og mere opstykket søvn, og det koster om dagen. Øver man dagligt i perioder, hvor der i forvejen er for lidt søvn, arbejder man imod sig selv, for en træt hjerne er dårligere til netop den slags opmærksomhed, teknikkerne kræver.
Dertil kommer, at episoder med søvnparalyse bliver mere sandsynlige. Begge tilstande hører til det samme grænseland mellem vågenhed og REM søvn, og den afbrudte søvn, der gør klardrømme lettere, gør også lammelsen ved opvågning lettere. Oplever du allerede søvnparalyse ofte, er det et argument for at lade de natbrydende metoder være.
Hvad du kan forvente, hvis du begynder
Realistisk set starter det med flere huskede drømme og ikke med klardrømme. Derefter kommer som regel korte erkendelser, der straks får dig til at vågne, og det er et helt normalt mellemtrin. Først senere kommer de drømme, hvor du bliver liggende i dem med den viden.
Det er samtidig værd at huske, hvad udgangspunktet er. De fleste klardrømme opstår uopfordret, hos folk der ikke øver sig på noget, som regel fordi noget i drømmen var for mærkeligt at lade passere. At det sker, er ikke tegn på noget. Det er en måde, natten af og til falder ud på, og baggrunden for det hele er at finde under hvorfor vi drømmer.
Siden beskriver et søvnfænomen og er ikke lægelig rådgivning. Går øvelserne ud over din nattesøvn, eller bruger du dem mod mareridt efter en svær hændelse, er det værd at tage op med egen læge frem for at arbejde videre alene. Uden for åbningstid er det lægevagten, og ved akut fare 112.
Ofte stillede spørgsmål om lucid dreaming
En drøm, hvor du undervejs bliver klar over, at det er en drøm, uden at vågne af den. Nogle oplever kun selve erkendelsen, andre kan derudover vælge, hvad de gør i drømmen. De to dele hænger ikke nødvendigvis sammen, og kontrollen er næsten altid mere begrænset end forventet.
De fleste kan opleve det mindst en gang, og en del får det til at ske regelmæssigt med øvelse. Hvor let det går, varierer meget fra person til person, og de som i forvejen husker mange af deres drømme har den korteste vej. Garanti findes der ingen af, og de teknikker der er undersøgt virker ujævnt.
Fordi det er blevet vist i laboratorium. Forsøgspersoner har under målt REM søvn givet aftalte signaler med øjenbevægelser på det tidspunkt, de blev klar over, at de drømte, og signalerne kunne læses på udstyret. Det er grunden til, at tilstanden behandles som et målbart fænomen og ikke kun som en beretning.
Ikke i sig selv. Det, der er værd at tænke over, er, at flere af teknikkerne bygger på at bryde natten over, og afbrudt søvn har sin egen pris i form af træthed. Nogle oplever desuden flere episoder med søvnparalyse, når de øver sig, fordi både klardrømme og søvnparalyse opstår i samme grænseland.
Det er den anvendelse, der har klarest begrundelse. Opdager man midt i et tilbagevendende mareridt, at det er en drøm, forsvinder en del af dens magt, og nogle kan derfra ændre forløbet. Det bruges klinisk i nogle sammenhænge, ofte sammen med metoden, hvor drømmens slutning skrives om i vågen tilstand.
Kilder
LaBerge, S., Nagel, L., Dement, W. C. & Zarcone, V. (1981). Lucid dreaming verified by volitional communication during REM sleep. Perceptual and Motor Skills, 52(3), 727-732.Voss, U., Holzmann, R., Tuin, I. & Hobson, J. A. (2009). Lucid dreaming: a state of consciousness with features of both waking and non-lucid dreaming. Sleep, 32(9), 1191-1200.Stumbrys, T., Erlacher, D., Schädlich, M. & Schredl, M. (2012). Induction of lucid dreams: a systematic review of evidence. Consciousness and Cognition, 21(3), 1456-1475.LaBerge, S. (1985). Lucid Dreaming. Ballantine Books, New York.
Siden er ikke lægelig rådgivning og ikke behandling.