Tilstanden frem for vandet
Den mest brugbare detalje er, hvordan vandet var. En spejlblank sø og en brådsø er det samme stof i to forskellige drømme, og det er forskellen der betyder noget. Klart vand, hvor bunden kan ses, beskrives typisk i rolige perioder. Mudret vand, hvor man ikke kan se, hvad man står på, dukker oftere op, når noget er uafklaret. Det er ikke en tabel, der kan slås op i, men et sted at begynde. Spørgsmålet, der plejer at give mest, er, om vandet var til at overskue.
Hvor man selv var
Lige så vigtigt er, hvor drømmeren befandt sig. På land og ser ud over det, ude i det, under det, eller i en båd. At stå ved kanten og se ud er en helt anden drøm end at være under overfladen og se op. Nogle beskriver at kunne ånde under vand, hvilket er et af de motiver, der huskes længst, og som ofte beskrives som roligt frem for skræmmende. Positionen siger noget om, hvor tæt man er på det, drømmen handler om, og det er den del, der er noget at bruge til.
Vand der stiger
En udbredt variant handler ikke om vandet, men om at det kommer. Det siver ind under en dør, stiger i et rum, fylder en kælder, nærmer sig som en bølge. Billedet rummer tid og retning på en gang, og det kan pege på noget, der nærmer sig, og som ikke kan standses ved at se væk. Det er værd at bemærke, hvad man gjorde: om der blev flyttet ting op, kaldt på nogen, lukket døre, eller om drømmen bare blev stående. Det siger mere end selve vandstanden.
Traditionens læsning
I tydningstraditioner fra meget forskellige steder står vand for følelse, for grænsen mellem to tilstande, og for det, der ligger under det, man er bevidst om. Jung læste dybt vand som et billede på det, der ikke er nået frem til bevidstheden endnu, og den læsning er stadig den mest citerede. I dansk sammenhæng kommer der noget oveni: havet er aldrig langt væk, overfarter og færger hører til hverdagen, og dåben sætter vand som det, man går igennem for at blive noget andet. Den slags ladning sidder i billedet, inden nogen drømmer det.
Hvorfor vand er en så hyppig kulisse
Vand er en af de få ting, der optræder i næsten alle slags omgivelser: i et badeværelse, et køkken, en regnvejrsgade, en havn, et landskab. Når drømme for det meste foregår i genkendelige omgivelser, bliver vand derfor en baggrund, der kan bruges overalt. Det er en god grund til ikke at tildele vandet en betydning i sig selv. Hvis vandet kun var der som en del af stedet, er det sandsynligvis stedet og handlingen, der er det interessante, og ikke vandet.
Når drømmen handler om at gå under
Drømme om at drukne eller blive trukket under hører til de mest ubehagelige, og de er ikke usædvanlige. De kan pege på en situation, hvor noget er for meget på en gang, og de siger ingenting om, hvad der vil ske. Vender den slags drømme tilbage nat efter nat, vækker og gør det svært at sove igen, er søvnen og trivslen det rigtige sted at begynde frem for tydningen, og det kan tages op med egen læge. Siden her tyder billeder og er ikke behandling.
Del din drøm
Skriv den ned, før den falmer, og lad en anden genkende sig selv. Et menneske læser hver drøm igennem, og de der bliver udgivet, havner her på siden blandt de andres. Vi gemmer ingenting om dig.
Hvad psykologien siger
Hvad psykologien siger
- Jung
- Jung læste dybt vand som et billede på det, der ikke er nået frem til bevidstheden endnu.
Ofte stillede spørgsmål
Klart vand, hvor bunden kan ses, beskrives oftest i perioder, hvor noget er til at overskue. Det er ikke et godt varsel, for drømme varsler ikke, men kontrasten til mudret vand er værd at bemærke. Det brugbare spørgsmål er, om der var noget, man kunne se bunden i, i de dage.
Det er et af de mest almindelige vandmotiver og et trusselbillede snarere end et vandbillede. Det kan pege på noget, der nærmer sig, og som føles for stort at standse. Det er ikke et varsel om en naturkatastrofe, og det siger ingenting om verden.
Det kan sige noget, men ikke efter en fast nøgle. Et bassin har kanter, en bund og regler, et hav har ingen af dem. Forskellen mellem et sted med rammer og et sted uden er oftere det brugbare end valget af vandtype i sig selv.
Det motiv er velkendt og beskrives tit som overraskende roligt. Drømme følger ikke fysikkens regler, og de giver sjældent en forklaring undervejs. At det føltes muligt, er værd at bemærke, men det er ikke et tegn på noget. Mere interessant er, hvad man så dernede, og om man ville op.
Nogle gange. Lyde udefra, regn mod ruden eller en fyldt blære kan blive vævet ind i drømmens handling, og vand er et af de nemmeste elementer at bygge ind. Det er den første mulighed, der er værd at udelukke, før man leder efter betydning.
Andres drømme om det samme, fra en forskningsdatabase
Jeg svømmer i vandet. Vandet er klart. Der står to træer på flodbredden. Jeg går ud i vandet og begynder at svømme med strømmen. Da jeg dykker, bliver vandet mørkere og mørkere, indtil det er helt sort. Så beslutter jeg mig for at komme væk.
Jeg flyver over havet, ikke i et fly. Nu og da lader jeg foden stryge gennem vandet. Jeg tænker, at det ville være skønt at falde ned i det. Jeg forstod, at det var min drøm. Jeg faldt i vandet og dykkede i troperne uden udstyr.
Jeg svømmer i havet, og vandet er dybblåt. Pludselig er der en anden i vandet, en meget flot mand, som svømmer hen mod mig. Jeg blev nervøs og spændt. Så kom han og løftede mig op, som man bærer en brud, og vi kyssede, og det var dejligt.
Jeg klatrer på en klippe med min veninde og en fyr, hun kender. Vi ser et hav med delfiner, går ned til stranden, og han guider mig i vandet. Senere i en skipark er han der igen og krammer mig hårdt. Jeg er bange for, at hun kan lide ham.
Jeg svømmede i havet om natten. En ven svømmede ved siden af mig, og vi to sakkede bagud. Jeg tror, vi var bange for hajer. En gammel forelskelse fra skolen sagde, at han ikke var bange for hajer. Jeg drømte også, at jeg sniffede kokain med en pige.
Fra Sleep and Dream Database (Zenodo 11662064), CC BY 4.0. Oversat fra engelsk, forkortet og bearbejdet.
Kilder
Jung, C. G. (1964). Man and His Symbols. Aldus Books, London.Hall, C. S. & Van de Castle, R. L. (1966). The Content Analysis of Dreams. Appleton-Century-Crofts.Domhoff, G. W. (2003). The Scientific Study of Dreams. American Psychological Association.
Siden er ikke lægelig rådgivning og ikke behandling.
