Det der breder sig i det stille
En lus er ingenting. Hundrede lus er et problem, og de blev hundrede, mens ingen kiggede. Drømmen om lus følger ofte noget i dit liv, der er vokset, uden at du bestemte det: en uro der begyndte med en tanke, en skyld der begyndte med en måned, en utilfredshed der begyndte med en bemærkning. At finde lusene i drømmen er at indse, hvor længe det har stået på. Spørg, hvad der lige nu er større, end du vil indrømme, og hvornår det egentlig begyndte.
Skammen foran andre
Lus er et af de få drømmedyr, der frem for alt er pinlige. Ingen er bange for en lus, men alle er bange for, at andre skal se den. Drømme hvor du klør dig til et møde, hvor nogen piller en lus ud af dit hår foran folk, eller hvor et barn sendes hjem med et brev, handler om frygten for at blive set som urenlig eller smittende. I vågen tilstand svarer det gerne til noget, du skjuler, fordi det føles som et tegn på, at du ikke har styr på tingene, uanset om det er sandt.
At kæmme lusene ud
Mange lusedrømme rummer selve arbejdet: lusekammen, æggene der sidder fast, det nidkære pilleri strand for strand. Det er et langsomt og grimt arbejde, der kun kan gøres en lus ad gangen, og drømmen bruger det billede, når noget i dit liv kræver samme tålmodighed. En skyld der betales af, en relation der repareres, et rod på arbejdet der redes ud stykke for stykke. Hvor langt du nåede i drømmen, siger ofte, hvor langt du er nået i virkeligheden.
Lus på en anden
Lus hos et barn, en partner eller en ven flytter drømmen fra skam til ansvar. Du er den, der ser dem, og den, der må gøre noget. Som regel har du bemærket, at nogen tæt på dig har et problem, personen selv ikke ser, eller ikke vil se, og du står med spørgsmålet, om du skal sige noget. Lusene gestalter det, der er lille, smittende og let at lade som ingenting om. Hvem i drømmen der havde lusene, er næsten altid den ledetråd, der afgør, hvad den handler om.
Hvad forskningen ved
Lus er aldrig talt for sig i drømmeforskningen. Det nærmeste, der findes, er spørgsmålet om insekter og edderkopper: Nielsen m.fl. (2003) fandt, at hver tredje nogensinde har drømt om dem, kvinder tydeligt oftere end mænd. I nedskrevne drømme er småkrybene samtidig sjældne, omkring en drøm ud af hundrede. Og da forskerne ledte efter angst bag insektdrømmene, fandt de noget andet: vrede. Det passer bedre med lusens irritation end med skræk.
Del din drøm
Skriv den ned, før den falmer, og lad en anden genkende sig selv. Et menneske læser hver drøm igennem, og de der bliver udgivet, havner her på siden blandt de andres. Vi gemmer ingenting om dig.
Hvad psykologien siger
Hvad psykologien siger
- Freud
- Freud skrev ikke om lus, men utøjet var med i Drømmetydningens symbolkapitel: små dyr og utøj kunne stå for små børn, ofte søskende man helst havde været foruden.
- Jung
- Jung skrev intet om lus, og hans arketyper er sjældent så små.
- Nyere forskning
- Lus er aldrig talt for sig.
Ofte stillede spørgsmål
Oftest at noget lille og pinligt har fået fat hos dig, uden at du mærkede det, og at du er bange for, at andre ser det før dig selv. Drømmen rører skam snarere end fare, og spørgsmålet er, hvad du lige nu helst skjuler.
Det var folketroens bud. En svensk drømmebog fra 1904 lovede, at den, der drømte om lus, ville få penge, mens det at se lus betød at nære afsky for nogen. Den moderne læsning holder fast i afskyen og slipper pengene.
At du har set noget hos barnet, eller hos en anden tæt på dig, som personen selv ikke ser, og at det er dig, der må gøre noget ved det. Den drøm er almindelig blandt forældre, simpelthen fordi lus er almindelige i børnehaven.
Nej. Lusedrømme følger hverdagen, et lusebrev, en kløende hårbund, en pinlighed der ligger og gnaver. Forskningen har ikke talt lus for sig, men insektdrømme ser i det hele taget ud til at handle mere om irritation end om angst.
At noget, der længe har skavet, endelig er til at få fat i og pille væk, en lille bid ad gangen. En svensk drømmebog fra 1904 så det som at undgå forfølgelser. Hvor langt du nåede med kæmningen, spejler gerne, hvor langt du er nået med det, der skaver.
Disse drømme tolkes oftest sammen med denne
Samme følelse, et andet billede.
Kilder
Nielsen, T. A. m.fl. (2003). The typical dreams of Canadian university students. Dreaming, 13(4), 211-235.Domhoff, G. W. (2003). The Scientific Study of Dreams. American Psychological Association.
Siden er ikke lægelig rådgivning og ikke behandling.